1

Børnehavestart & musthaves!

Wilma min Wilma <3

Wilma startede i børnehave for 14 dage siden, og selvom det er det samme sted, de samme kammerater og en af pædagogerne fra vuggestuen også følger med her i starten – er det bare en stor omvæltning.

Wilma er super stolt og fortæller alle at hun nu er så stor at hun går i BØRNEHAVE! Og når mor og har kommer til at sige vuggestue, siger hun “Ej moar, nu er du fjollet – jeg går jo i børnehave!”.

Vi ved jo alle hvor hårdt det kan være at “starte noget ny” og jeg synes også jeg har kunne mærke på Wilma at det har været / er hårdt, der er nye børn, nye pædagoger, ny garderobe, ny stue osv. osv.

De første par dage gik bare super fint, og både mor, far og Wilma var meget glade. Men det er som om at reaktionen begynder at komme nu. Wilma har mareridt om natten, er sur om morgnen og svær at aflevere. Vi henter altid omkring kl. 15-15.30 og så vil hun ikke med hjem, og når vi endelig får hende med hjem er hun sur og vil ikke noget som helst – og sådan plejer hun altså ikke at være?

Hun har også de sidste par dage bidt sig selv i hånden, når hun bliver rigtig sur. Av mit hjerte – er der andre der har prøvet noget i samme stil?

Så håber jeg I lige vil sende nogle gode råd i min retning <3


Jeg har samlet de 3 vigtigeste musthaves vi havde i forbindelse med at Wilma er startet i børnehave her:

  • Drikkedunk – hvor vi har købt lidt forskellige, så vi altid har en ren med. Kids-world.dk har mange fine drikkedunke

 

  • Taske – Da de skal på mange flere ture nu hvor Wilma er startet i børnehave er en børnehavetaske også et must, og her kan man også få alle mulige skønne. Wilma har forelsket sig i denne fra Moloselvom mor her synes hun har så mange tasker, så er det jo noget stort at starte i børnehave 😉

  • Regntøj – er bestemt et must, da de vil være endnu mere ude nu, end da hun gik i vuggestue – vi har købt det fine Hummel regntøj mange har måske regntøj, men Wilmas gamle var for småt nu, og vi ved jo at vi får regn i Danmark 😀

18788408_10154873156472933_1068262112_n

 

 

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Mille
    12. juni 2017 at 7:46

    Hej søde Amanda.
    Lidt læsning til jer, jeg fandt om det med at gøre skade på sig selv, for at vise sig selv at man virkelig HAR ondt <3 Så handler det om, at sætte ord på det at have ondt og blive set for netop det. Så burde signalet til en selv og andre blive dæmpet, fordi det er blevet accepteret og registreret.

    Lucas gør det nogen gange, at han slår sig selv lidt i hovedet, det kommer tit, når han er udkørt og ser tv. Faktisk tror jeg, at det er fordi han istedet burde puttes og have lov til at slå hjernen helt fra og ikke bare køre på autopilot foran flimmeren.

    "Når han bliver irettesat eller ikke får lov til noget, han gerne vil, så skabes der smertefulde følelser i ham. Men smertefulde følelser mener jeg: Vrede, sorg, irritation, frustration, skuffelse, frygt, angst, jalousi og tilsvarende. Alle disse følelser kan man have i stærkere eller svagere grad, og man kan have dem i alle mulige blandinger.

    Jeres søn bliver skuffet, frustreret, irriteret, jaloux – mv. – i et eller andet omfang, når han får et nej eller får at vide, at han har gjort noget, I ikke kan lide. Jeg forstår det, at han napper eller slår sig selv, som en måde at kommunikere de smertefulde følelser på. For det første bliver smerten tydeligere og mere konkret for ham selv, når den får et fysisk og ikke kun et psykisk udtryk. For det andet bliver smerten tydelig at se for omverdenen. Når han napper og slår sig selv, fortæller han far og mor på den tydeligste måde, han kan komme i tanker om, at 'lige nu er der noget, der gør rigtig meget ondt. I kan selv se det'.

    BØRN GØR DET RIGTIGE, HVIS DE KAN
    Jeg citerer tit ovenstående udsagn (fra 'Det eksplosive barn' af Ross W. Greene). 'Det rigtige' er for børn det, forældrene godt kan lide. Jeres søn vil allerhelst gøre 'det rigtige', og det smerter ham, når han ikke er i stand til det. Han er i gang med en psykisk, udviklingsmæssig proces, der handler om at finde ud af 'rigtigt' og 'forkert'. Børn udvikler en etik og en moral ud fra det fundament, som deres forældre udstyrer dem med.
    rem for mod hans handlinger i de situationer, hvor han slår og napper sig selv. Det vil også helt overordnet dreje sig om at sætte ord på hans følelser og tilbyde ham en mulighed for at udtrykke sin smerte verbalt i stedet for kropsligt – fordi han får et følelsesmæssigt ordforråd. Jeg giver nogle eksempler på udsagn, der benævner følelser, og som I kan bruge som inspiration og evt. 'oversætte' til jeres egen daglige sprogbrug:

    'Jeg tror, at du slår og napper dig selv, fordi der er noget inde i dig, der gør meget ondt. Er det sådan?'
    'Når du slår dig selv, er det så, fordi du hellere vil have, at det gør ondt udenpå end indeni?'
    'Når du napper dig selv, er det så, fordi du er rigtig ked af det eller rigtig vred?'
    'Når jeg ser, at du slår dig selv, bliver jeg meget ked af det. Gør det virkelig så ondt, at du ikke må (det-eller-det)?'
    De smertefulde følelser er altid 'signaler' fra én selv til én selv om, at der er noget, man har brug for, som man ikke får. Omvendt er de behagelige følelser udsagn om, at man får sine behov mødt. Signalerne bliver ved, indtil de er blevet handlet på. Det betyder også, at hvis du kan sige til din søn: Jeg er ked af, at du slår dig selv. Jeg kan ikke lide det og ville ønske, at du lod være.' – så fortæller du ham, at hans 'signal' er registreret. Det har opfyldt sin funktion og er ikke nødvendigt længere."

    Og så sejt at du spørger om gode råd (: – det kunne man godt lære hende, som en måde at arbejde med det at have det svært.
    Kh Mille

    Link: http://www.skolemaelk.dk/foraeldre/brevkasse-klumme/brevkasse/2010/august/vores-soen-paa-8-aar-napper-og-slaar-sig-selv/

  • Leave a Reply