11

Smertestillende når man er gravid?


Godt nytår  ❤ Jeg håber I allesammen er kommet godt ind i det nye år.

Vi havde en fantastisk aften i selskab med en masse søde venner og en af Wilmas bedste venner Lucas ? Ungerne havde en fest og det havde vi i hvert fald også ?

Nå jeg ved stadig ikke rigtig hvor langt jeg i denne graviditet ? Måske 18 uger ? men det er også sagen uvedkommende – men jeg har et spørgsmål og jeg ved godt at der er mange forskellige meninger om dette emne, og det eneste jeg ønsker er at der er plads til alles holdninger, men jeg har stadig brug for lidt hjælp !

Hvor meget smertestillende må man tage når man er gravid?

Jeg ved at mange mener man slet ikke bør tage noget – men hvad skal man så gøre når man bare er mega dårlig ?

Jeg er den type som mener at det er bedre at tage lidt smertestillende end at blive ved med at være dårlig. Men hvor meget er lidt og hvor meget er for meget ?

Jeg lider sindssygt meget af migræne, og det er kun blevet værre i denne graviditet ? Jeg har hovedpine HVERDAG og ca. en gang om ugen har jeg migræne ?

For mig er det vigtigt at jeg også er i stand til at lege med Wilma og ikke bare ligger på sofaen hver dag når vi er sammen, men jeg vil jo heller ikke skade lillesøster i maven ?

Jeg tager mine migræne piller som jeg har fået at vide jeg må tage under min graviditet af lægen, når jeg har meget slem migræne og ikke føler at jeg kan gøre andet for at få det bedre.

Når jeg kan mærke at det er ved at blive slemt, altså når min hovedpine er ved at udvikle sig til en migræne, tager jeg to Ipren og en Panodil.

Jeg går hos en kiropraktor for at holde migrænen nede, og jeg har i mit liv efterhånden prøvet ALT – jeg føler ikke at der er andet end medicin der kan hjælpe mig – men hvor meget “må” jeg tage for ikke at skade Saga inde i min mave?

Jeg håber I vil hjælpe mig <3 Da jeg ønsker at kunne være 100% mor for Wilma men stadig ikke skade Saga <3

På forhånd tak og rigtig god aften

-/Amanda

You Might Also Like

11 Comments

  • Reply
    Christina
    3. januar 2017 at 19:38

    Hej A.
    Får du vitaminer og mineraler? Har du prøvet at udelukke forskellige typer fødevare fra din kost?
    Tager du dagligt magnesium?
    Dyrker du motion, feks. Aqua mama da det ikke belaster kroppen under graviditet og yoga for afspænding.
    Dårlig tarmflora kan også være svaret, så der skal du tage probiotika og ændre din kost. Læs evt bogen “Tarme med Charme”.
    Har du afprøvet kranio sekral massage og akupunktur?
    Jeg ved hvordan en meget hård lang graviditet er, men jeg ville nu undgå at tage smertestillende, og så finde årsagen til problemet istedet for at tage piller.
    Piercing øret evt?

    Håber snart du finder en løsning så du ikke skal have så ondt.

    Kærligst ✨

    • Reply
      WintherDuen
      3. januar 2017 at 19:55

      Hej søde C <3

      Tak for svar, der er da helt sikkert nogle ting jeg skal ha undersøgt der :p
      Jeg har prøvet akupunktur og kiropraktor, og spiser sådan nogen lunde sundt og prøve at få mine vitaminer osv.
      Har overvejet den piercing, men ved ikke om jeg tør :O også er der også nogle der ikke mener det er godt at få picinger når man er gravid ..
      Det skal jo ikke være nemt, men det er i hvert fald ulideligt at have det dårligt hele tiden.

      Tak for svar smukke, må lige undersøge alle de andre gode idéer du er kommet med <3

  • Reply
    Malene
    3. januar 2017 at 19:42

    Søde Amanda
    Jeg føler sådan med dig! Jeg har altid lidt af migræne og det blev bestemt ikke bedre af at være gravid. Det er SÅ hårdt!
    Jeg tog smertestillende i form af Panodil og migrænemedicin i form af sumatriptan. Jeg havde nemlig også holdningen at det trods alt heller ikke kunne være godt for hverken mig eller Gry, at jeg var forkrøblet af smerte hele tiden.

    Har du snakket med din læge om hvad du må?

    • Reply
      WintherDuen
      3. januar 2017 at 19:58

      Søde Malene.
      Mange tak for din kommentar, er ked af at du også lider meget af migræne.
      jeg har snakket med min læge, men det som om han ikke rigtig kan hjælpe mig da lige meget hvad vi prøver, er det bare det samme.
      Jeg tager også sumatriptan – men er bare så bange for at det går udover lillesøster i maven :S – synes det er en super svær balance.

  • Reply
    Maria
    3. januar 2017 at 20:01

    Kære Amanda.
    Det bør du snakke alvorligt med din læge om! Smerter og stress giver et forhøjet kortisolniveau i kroppen (det dårlige stresshormon). Det er bevist i flere videnskabelige undersøgelser, at det er noget som påvirker fostret negativt. Det bør være muligt at smertedække eller delvist smertedække dig med relevante præparater, men det er helt klart noget du skal snakke med læge og jordemoder om. Hvad vi selv synes som gravide og hvad vi føler for, er selvfølgelig relevant til en vis grænse, men her er man nødt til at lytte godt efter fagpersoner som har erfaring med disse særlige problematikker.
    Mange hilsner Maria (Barselssygeplejerske)

    • Reply
      WintherDuen
      3. januar 2017 at 20:07

      Kære Maria. Mange tak for svar – må få fat i min læge imorgen. Det er bare som om intet hjælper ? og det er så øv, for jeg ønsker jo kun at gøre det rigtige – måske jeg skal ha fat i min jordemoder – ved bare ikke hvem hun er endnu – men man kan vel ringe til Herlev og få det oplyst .
      Kan godt se at jeg skal gøre noget, dejligt med en der ved noget ? tak

  • Reply
    Skalotteløg
    3. januar 2017 at 20:51

    Æææh, har lægen godkendt Ipren?? Så vidt jeg ved, må man lunt age smertestillende, der begynder med P, altså Panodil og Palol. Det andet skulle være farligt for fostret og risikere at forårsage spontan abort.
    Skriver det ikke for at skræmme dig, men jeg ville da nok lige snakke med lægen, om det bare er løse rygter, eller om der er lavet nye retningslinjer?

    • Reply
      WintherDuen
      3. januar 2017 at 20:54

      Jeg har aldrig hørt det før, men du er ikke den første der skriver det i dag. Jeg har kun hørt at det er i 3 trimester man ikke få- men skal da helt klart ringe til min læge imorgen. Men tak for svar ?

  • Reply
    Skalotteløg
    3. januar 2017 at 20:55

    Yes, håber du forstår min besked trods auto correct ;D

    Men altså: Kun smertestillende som er baseret på paracetamol, altså Panodil og Pamol.

    Du kan læse om det her: http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/behandling-med-paracetamol-under-graviditet

  • Reply
    Maria
    3. januar 2017 at 21:00

    Selv tak 🙂
    Når man har lidt særlige problematikker under graviditeten, kan man få lidt ekstra opmærksomhed i forløbet. Derfor er det super vigtigt at være åben, ærlig og opsøgende så der kan sættes de helt rigtige tiltag igang så tidligt som muligt. Jeg er ikke i tvivl om at du er alle delene og du fortjener den bedste graviditet som muligt. Det kan betyde at du skal slappe ekstra af i denne graviditet 😉
    Knus og god bedring <3

    • Reply
      WintherDuen
      3. januar 2017 at 21:16

      Tak ? vil bestemt følge dine råd ❤

    Leave a Reply